Menu

BK Unions Pigeafdeling skaber spillere til alle niveauer, fra Bredde til Elite.

image
12. januar 2024 kl. 21:30
11 pigespillere fra BK Union er nu optaget på Københavns Skole & Idrætsakademi , hvor man tilbyder pigerne elitetræning på højeste niveau i forbindelse med deres skolegang om formiddagen.
Samtidig er der flere andre piger fra klubben, som har taget sig mod til at tage til optagelse på skolen og selvom ikke alle nåede helt i mål, er vi som klub meget stolte af vores spillere der lader lysten og glæden til fodbold drive dem ud i alle mulige oplevelser og udfordringer i diverse konstellationer med det fællesskab klubben skaber.
Det kræver dedikation, fokus og vilje, at komme både til og ikke mindst gennem fodboldoptagelsen, men BK Unions pigeafdeling har tydeligvis skabt fundamentet til spillere, som udfordrer det øverste niveau af pigespillere i København. Det glæder vi os til at gøde og bygge videre på i fremtiden.
Vi vil gerne hjælpe flere pigespillere på vej, da det tydeligvis giver en glæde, at udvikle sin sport til det niveau man som individ trives bedst i og som klub er det en fornøjelse, at bidrage til succes om det er elitært eller bredde relateret.
Vores klub vil fortsat altid have et primært fokus på at rumme bredde segmentet, men med en ventil og et setup til dem der vil prøve sig af på øverste niveau.
Vi har i pigeafdelingen hold til alle årgange med DBU København uddannede trænere og hold i spændet fra Liga 1 til Række 3.
Vi har i den kommende sæson vores første Liga 1 hold i klubbens historie med vores U13 piger fra 2011. Flere Ligahold er på vej!
Hvis man ønsker at høre mere om de tanker og den måde vi går til pigefodbold på i BK Union, så skriv til sportschef for Pigeafdelingen, Jeppe Ottow på pigefodbold@bkunion.dk.
Luk